28. april 2013.
Dusty og jeg var til vores første rigtige prøve i dag: standpunktsprøve i kåringsprogrammet. Og selvfølgelig var jeg meget spændt på hvordan det ville gå, for helt stabile er vi ikke endnu i vores præstationer.
Stolte mig og glade Dusty på denne skønne dag.
(foto: Anette Johansen)
Men vi gjorde det godt begge to. Dusty arbejdede fint og i stil med når vi træner, og det lykkedes mig at støtte og hjælpe ham de steder hvor han havde brug for det. Og på trods af at vi ikke er på fuld højde på springet endnu, opnåede vi 97,6 point ud af 110 mulige. Jo, jeg indrømmer gerne at jeg er både glad og stolt.
Dagens fradrag:
Lineføring: -0,4 (små skævtsidninger)
Fri ved fod: -0,8 (hund lidt langt fra fører og skævtsidninger)
Apportering: -1,2 (tyggeri, æresrunde og skæv afslutning)
Spring: -7,0 (intet spring)
Halsgivning: -0,2 (slutter med skævtsidning)
Afdækning: -1,0 (ekstra indkaldskommando)
Spor: -0,8 (uro på de sidste 50 meter)
Rundering: -0,0
Stop med stop: -1,0 (et efterbid)
Stop med pistol: -0,0
Planen
er at vi nu skal have højden på springet indøvet, og så arbejder
vi videre med at få stabilitet på de andre øvelser. Og så skal vi da
også have kigget lidt på cykeløvelsen, feltet og indtransporten på
stoppet - de momenter ligger jo klar til os umiddelbart efter kåringen
;o)
6. maj 2013.
Succesfuld insektjagt! Men hvem var det lige der sluttede med at have succes, Dusty eller insektet? Jeg er ikke i tvivl om at insektet ikke lever mere, men Dusty blev sandelig også sat godt og grundigt ud af spillet.
Dusty inden vi kørte til dyrlæge - uuuha'da han har det ikke godt.
Inden
dyrlægebesøget vidste jeg ikke hvad der var galt, jeg vidste kun at der
var noget galt nede i Dustys hals. Jeg havde selvfølgelig undersøgt
mund og hals, men kunne ikke se nogen fremmedlegemer eller andet.
Skopiundersøgelsen
udelukkede heldigvis fremmedlegemer, men den afslørede også hævelser og
spor som sikkert stammer fra måske en stakkels humlebis sidste kamp på
vejen ned i Dustys mavesæk.
Kl. er ca. 23.30 - Dusty oplever intet - han er stadig i bedøvelsesrusen.
Selvfølgelig
skal der nu holdes øje med vejrtrækning, hævelser og alt andet som
giftreaktioner kan give, men Dusty er hjemme igen - og han har
overlevet kampen med et insekt :o)
De kommende dage står den på
allergi- og antibiotikapiller, og så selvfølgelig også på træning af at
"brum-brum-dyr" er NEJ-DYR!!!!! Og så tror jeg at vi venter et par
dage inden vi monterer snærende halsbånd, og inden vi træner momenter
med halsgivning ;o)
14. maj 2013.
Vi
har sluppet vinteren, og foråret er endelig slået igennem. Nu kan vi
ind imellem have døren fra køkkenet ud til gårdspladsen stående "på
krog", og det nyder vi mindst lige så meget som hudene.
Men forårets
lidt lunere temperaturer betyder også at hundene, lige som vi gør det,
smider vintertøjet. De kan bare ikke gøre det sådan fra den ene dag til
den anden. De kan ikke blot vælge en tyndere jakke i garderoben, de er
nødt til at skifte pelsen. Og jeg skal love for at vores hunde lige nu
er i gang med både at skifte pels og smide underuld. Fy-for-pyffer hvor
de dog fælder!
Mens pelsskifte står på har hverken
hundene eller støvsugeren det særligt godt. Hundene klør sig konstant -
uanset hvor tit vi børster dem - og støvsugeren har vedvarende kvalme
på grund af overfyldte poser. Men man kan forkorte denne
lidelsesperiode ved at give hundene et bad, og det gjorde vi i dag.
Strandvejret
var det skønneste man kan tænke sig, og
badevandstemperaturen helt oppe på 10-12 grader. Så kursen blev
sat mod stranden ved Bjørnebæk.
Dusty har ikke prøvet strandens og bølgernes udfordringer før, så første bold blev kun kastet et par meter ud i vandet. Selvfølgelig hentede han straks den elskede bold, meeeen...
...det var bestemt et ukendt miljø, og da bølgen angreb...
...kunne han godt nok komme hurtigt ind på land :o)
Andet boldkast var også kun lige et par meter ud i vandet, og den udfordring...
...blev løst en lille smule mere overbevisende. Men så var Dusty altså også nødt til...
...en lille tænke- og tissepause. Læg mærke til at Dusty stadig kun er våd på benene ;o)
På den næste tur havnede bolden ud hvor svømning var nødvendig...
...og så var der ingen tør pels mere. Hvis der havde været hæmninger...
...så var de nu overvundet...
...og mulighederne...
... med strandens vandsjov...
...har vist heldigvis inficeret Dusty.
Efter de første forsigtige ture ud i vandet...
...gav Dusty den gas, og...
...han havde det bare...
...vidunderligt i det våde element...
...og han fandt også du af at man kan ryste vandet ud af ørene :o)
Denne første strandoplevelse for Dusty var...
...helt sikkert et hit. Og selv...
...svømningen fik han godt styr på. Så han fik selvfølgelig mange ture, og selvom...
...han til tider nærmest lignede noget nær en druknet mus...
...så fortjente hans glæde...
...ved oplevelsen...
...lige et par ture mere...
...før en ordentlig...
...rystetur blev slutningen på Dustys første store strandoplevelse.
Inden hjemturen i bilen fra stranden ved Bjørnebæk, fik Dusty løbet det værste vand ud af pelsen med et par løbeture efter bold oppe på land. Og li'som han kom til at nyde det ud i vandet, nyder han det på land.
Strandvåde Dusty løber efter bolden...
...og selvfølgelig fanger han den ;o)
Tilbage til Dusty's forside: klik her