15. september 2013.
Heller ikke for Dusty og mig! Håbet var at dagens standpunktsprøve havde givet os adgang til en prøvekåring, men sådan gik det ikke. Vi kunne ikke løse sporet, så vi må på den igen.
Hjemme igen efter en god prøvedag - Dusty er da bare dejlig :o)
Alle de andre øvelser gik fint og i stil med forventningerne, dog syntes jeg godt nok at vi fik lov til at "betale" godt og grundigt for stoppene. Men sådan er det, det er trods alt dommere og figuranter der er tættest på hunden - ikke hundeføreren eller tilskuere.
Dagens fradrag:
Lineføring: -0,2 (skævtsidninger)
Fri ved fod: -0,5 (hund lidt langt fra fører og skævtsidninger)
Apportering: -0,2 (lidt tyggeri)
Spring: -0,0
Halsgivning: -0,0
Afdækning: -0,0
Spor: -17,0 (intet spor)
Rundering: -0,0
Stop med stop: -3,0 (tygger)
Stop med pistol: -3,0 (tygger)
Vi
"landede" på 86,1 point ud af de 110 mulige, og nu skal Dusty og jeg ud
og træne spor. At han slet ikke kunne finde ud af det kom helt bag på
mig, og måske har vi en opgave. Det vil de kommende dage vise. Men jeg
er ikke knust: jeg har jo lige vundet rettet til endnu en
standpunktsprøve ;o) men øv-øv er det da.
6. oktober 2013.
Weekenden
har stået i klubmesterskabets tegn, og her søndag aften hviler både dyr
og mennesker efter et par hårde dage som har været fyldt med hund.
I
går, lørdag, var ung- og kriminalhundene i ilden, og Anette og jeg
havde æren af at dømme dem alle i spor, og tilmed også unghundenes
gerningssteder. Og vi så rigtigt meget godt hundearbejde. I dag var det
så vores tur til at præstere, Anette og Lazer i patruljeklassen og jeg
og Dusty i kåringsklassen. Og sørme om ikke vi kom hjem med hver en
2.-plads.
Lazer og Dusty slapper af efter dagens dont.
For Dusty og mig var klubmesterskabet samtidig en standpunktsprøve, en test der gerne skulle give os adgang til en prøvekåring. Og det lykkedes, vi landede på 100 point på trods af at vi "smed" hele afdækningen. Så next step = prøvekåring :o)
Dagens fradrag:
Lineføring: -0,6 (skævtsidninger)
Fri ved fod: -0,8 (skævtsidninger)
Apportering: -0,2 (lidt tyggeri)
Spring: -0,0
Halsgivning: -0,2 (hund rykker ud)
Afdækning: -7,0 (Dusty rejser sig idet jeg forlader ham)
Spor: -0,0
Rundering: -0,0
Stop med stop: -1,0 (slipper før tid)
Stop med pistol: -0,2 (lidt tyggeri)
11. oktober 2013.
At få titel som unghund i Næstved Politihundeforening er nærmest en tre-trins raket. Først skal man bestå en standpunktsprøve, dernæst en prøvekåring og til sidst selve kåringen. Men jeg er glad for at vi gør det på denne måde, som hundefører får man en nogenlunde sikker følelse af at man er klar, den dag man stiller op for kåringsmanden.
Endelig aftensmad - efter bestået prøvekåring.
I
dag var Dusty og jeg nået til andet trin i tre-trins raketten,
prøvekåringen, og jeg indrømmer gerne at jeg var nervøs. Til
standpunktsprøven i søndags mistede vi hele afdækningen, og det var
faktisk først i går, vi rigtigt fik trænet den igen.
Men tingene
lykkedes heldigvis, dog med lidt "skønhedspletter" her og der, og i dag
kunne vi gå hjem med et resultat der hedder 104,9 point ud af 110
mulige. Så nu er næste udfordring selve kåringen :o)
Dagens fradrag:
Lineføring: -0,4 (skævtsidninger)
Fri ved fod: -0,3 (skævtsidninger)
Apportering: -0,4 (tyggeri)
Spring: -0,0
Halsgivning: -0,3 (hund rykker ud)
Afdækning: 0,0
Spor: -0,5 (problemer i "knækket")
Rundering: -0,0
Stop med stop: -1,8 (tyggeri og slipper før tid)
Stop med pistol: -1,4 (slipper i angreb og tyggeri)
10. november 2013.
Vi var tilsagt til kåring i Vordingborg Politihundeforening i dag kl. 9, og mine nerver var selvfølgelig i oprør da vi ankom. Det er da utroligt at jeg skal blive ved med at plage mig selv med dem!
Amager's Dusty og jeg - netop kåret med 98,5 point
Heldigvis
lykkedes det at komme igennem nåleøjet, vi bestod kåringen med 98,5
point. Men jeg må sige: jeg blev virkelig udfordret på
lydighedsøvelserne. Normalt har Dusty kun set mig, og vi har
kunnet nøjes med lidt "skønhedsfejl" i form af skævtsidninger og
sådan på disse øvelser.
I dag så han slet ikke mig - han så alt
muligt andet. Men vi fik kæmpet os igennem øvelserne med store
skævtsidninger, æresrunder, hunden sætter sig ikke og endda en ekstra
kommando! Jeg er lykkelig for at have lidt erfaring i dette game, i dag
prøvede jeg at præstere med en hund som slet ikke føltes at være
min egen. Resten gik heldigvis fint og som håbet :o)
Dagens fradrag:
Lineføring, fri ved fod, apportering og halsgivning: -9,5 (uuuuhada)
Spring: -0,0
Afdækning: 0,0
Spor: -0,0
Rundering: -0,0
Stop med stop: -0,5 (roderi i afslutning)
Stop med pistol: -1,5 (1 slip + rod i afslutning)
Vi var tre der bestod kåringen i Vordingborg i dag, og selvfølgelig er vi lykkelige
John Andersen med Zandonic Smilla Saga fra Vordingborg fik 100,1 point
Claus Ernst og Daneskjolds Akido fik 103,4 point
Jeg (Jytte Andersen) og Amager's Dusty fik 98,5 point
Tillykke til os :o)
Tilbage til Dusty's forside: klik her