Fotoarkiv - august til december 2011

Afsked med Kelly

30. december 2011.

Kelly drog afsted til hundehimmelen klokken lidt over elleve i dag. Forinden havde han fået boldtur, var blevet børstet og han havde "spruttet" lystigt med et stykke brænde. Og en af hans sidste bedrifter her på parcellen var at mærke stedet af, hvor vores potte-juletræ skulle plantes. Det gjorde han ved at lægge an til at grave et hul netop dér!

Juletræet er nu plantet netop på det sted, som Kelly valgte :o)

Jeg havde på ingen måde forudset at vi skulle tage afsked med Kelly nu. Vi har lige været på jule-sommerhusferie, og han har været frisk, fræk og godt gående, både på og efter vores lange trampeture. Men de sidste par dage har jeg været opmærksom på, at hans blodøre er begyndt at vende tilbage.
I går aftes havde han det rigtigt skidt. Han kunne slet ikke finde ro eller hvile før jeg havde gået en god lang tur med ham, men det holdt desværre kun til meget tidligt her til morgen.

Jeg stod meget tidligt op i dag og fodrede både Kelly og Lazer, gik en meget tidlig niffeltur med dem og "købte" mig på den måde lidt ekstra tid.
Selvfølgelig vidste jeg godt allerede i går, hvor dette bar hen. Der var ingen vej udenom! Kelly havde det rigtigt skidt, og jeg syntes ikke han skulle igennem endnu en operation. Så...

Kelly sov stille og roligt ind i Anettes og mit selskab, i et ugeneret rum hos dyrlægen. Han faldt hurtigt i søvn efter han havde fået den beroligende sprøjte, og da han var kommet helt ned i den dybe søvn, fik han den "sorte" sprøjte.
Jeg holdt hele tiden min hånd tæt op foran hans næse så han kunne lugte at jeg var med ham helt til det sidste, og samtidig lå hans hoved på min anden hånd.

Tak, Kelly! Tak for næsten tolv år hvor vi har haft utallige eventyr sammen. Hver eneste dag har har vi haft sjov og spads, og har vi også "kæmpet" vores kampe. Jeg tror på at du har opdraget Lazer godt nok, så han er klar til at modtage din afløser. Sådan én kommer der, det lover jeg.

Det uigenkaldelige sidste foto som Kelly "sneg" sig ind på, havnede på hukommelseskortet den 27. december 2011, da vi gik tur på trampestien på Reersø.

Kelly for sidste gang

Det er helt sikkert et foto som under normale omstændigheder ville være havnet i papirkurven. Men, men! Kelly har altid hadet at blive fotograferet. Og kunne han sabotere et godt billede, så gjorde han det. Det var bl.a. en af vores kampe!

Min idé med dette foto var at jeg ville tage et (godt) billede af Lazer iført snudeselen, sammen med hans glade og tilfredse fører.
Men sandheden om fotoet er: havde jeg ikke beskåret det ville du have set Anette midt i et host (ikke særligt flatterende), Lazer sidder dumt og ser komplet skør ud og Kelly stikker sit dumme hoved op lige foran linsen!... Jo, Kelly forstod altid at gøre sig bemærket :o)

To fine ører

3. december 2011.

Her en måned efter at Kelly fik et blodøre, har begge hans ører det fint. Det ene knejser flot lige i vejret, mens det andet "knækker" og giver ham et særdelses frækt udtryk. Nu er jeg helt sikker på at det aldrig kommer til at stritte igen, men det er tyndt, og det generer ham ikke længere. Og når han er helt i sit es vipper den aller yderste spids af hængeøret lidt udaf - det er bare så charmerende.

Kelly i hans oplevelsescenter ved terrassedøren

Inden vi nåede hertil har Kelly måttet lægge øre til en del. Skaden skete den 3. november og den 7. november blev en skånsom kur med en masse vanddrivende og penicillin sat ind. Desværre så det ikke ud til at have nogen mærkbar virkning, så den 11. november måtte Kelly i fuld narkose, så han kunne få "tappet" skidtet ud af øreflappen.
De første dage efter operationen trak væsken desværre igen lidt til i øretflappen. Men nu, tre uger senere, ser alt ud til at være fint.

Og på trods af regn og rusk sidder Kelly i dag i sit oplevelsescenter og længes efter at komme ud. Så der er ingen vej udenom - jeg må klæde mig på, og gå en god tur med ham :o) 

Blodøre

4. november 2011.

Det lyder dramatisk, noget i retning af at blodet fosser ud af øret. Men sådan er det heldigvis ikke, det drejer sig om en blod- og/eller væskeansamling i øreflappen. Jeg ved ikke om mennesker kan blive ramt af det, men hunde kan. Og det er desværre sket for Kelly.
Jeg blev opmærksom på at noget var galt med Kellys øre i går morges, og jeg havde forberedt mig på at han skulle have en omgang ørerens o.s.v. ved hjemkomst efter dagens dont. Men da jeg kom hjem kunne jeg konstatere at dette ikke "bare" er et "surt" øre: det er et blodøre. Kellys højre øreflap er fyldt med blod/væske og derfor har han nu kun ét stritøre. Det syge øre hænger tykt og ømt, og selvfølgelig generer det ham voldsomt.

Kelly med det "fineste" hængeøre....

....som kun en schæferhvalp kan præstere bedre :o)

Jeg har snakket med dyrlægen i dag og han anbefaler at vi venter weekenden over. Så kan de ødelagte blodkar nå at lukke sig, og vi kan herefter prøve at dræne opsamlingen af blod/væske ud af øreflappen. Men der er ingen sikkerhed for at Kelly får det højre øre til at stritte opad igen :o(

Tilbage til Kelly's fotogalleri: klik her

..