Alt muligt

Karpaltunnel syndrom

Nu sidder jeg med hånden oppe

17. maj 2013.

Min højre hånd seks timer efter operationen der forhåbentlig
kurerer mit karpaltunnel syndrom

Efter omkring fire måneder med sovende finger og ubrugelige hænder, fik jeg repareret højre hånd i dag. Værkstedet var på mit eget sygehus (Næstved), så jeg var jo li'som på hjemmebane.
Fra jeg kom op på "liften" og til jeg gik ud af "porter" gik der kun omkring tre kvarter, så jeg må rose mekanikeren og hans to hjælpere for deres effektivitet. Og det var skam ikke fordi det bare blev jappet igennem! Både før, under og efter selve reparationen fik vi snakket godt og seriøst om tingen, og der var også plads til en del humor bl.a. om vores fælles arbejdsplads :o)

Heldigvis må jeg tage den der store hvide klump de har bundet på min hånd af allerede i morgen, og så kan jeg nøjes med plaster til syningen bliver pillet op om 12-14 dage. 

Lidt luft, bare et øjeblik

19. maj 2013.

I går fjernede jeg kompressen, og i dag tog jeg mig sammen til at skifte plaster. Selvfølgelig kan jeg mærke situationen, men jeg syntes det ser fint ud.

Lidt anatomi: Karpaltunnelen ligger lige i dette område.

I vejledningen jeg fik med hjem efter reparationen står der bl.a.: plaster skal skiftes ved gennemsivning, behold plaster på til trådfjernelse.
Jeg tror jeg skal holde hånden meget i ro, ellers skal jeg skifte plaster ret ofte. Allerede kort tid efter det nye plaster var kommet på, var der pletvise sivninger! Øv.

Fem dage efter

22. maj 2013.

Efter en time ude i luften, ser det da helt pænt ud.

I dag blev det tid til plasterskifte igen. Lidt skånsom afvaskning uden for meget vandpjaskeri og en times tid uden plaster blev det også til, inden det blev lukket inde igen.
Jeg syntes det ser pænt ud, men det gør stadig ondt skal jeg lige love for. Og jeg er begyndt at blive misundelig på dem der har biler med automatgear, hvornår mon jeg tør tænke på at skifte gear i Berlingoen?

Ni dage efter

26. maj 2013.

Heldigvis kun fem dage til syningen skal pilles op.

Hvis du spørger lige nu, så skal jeg IKKE have lavet venstrehånden - BASTA. Højrehånden gør ondt, det klør og det værker! Men trods alt er det på en måde så jeg fornemmer at det er i gang med at hele, og der er heldigvis ingen tegn på infektion :o)

Elleve dage efter

28. maj 2013.

Syningen stikker og generer nu, og jeg ser frem til  at de skal pilles op om tre dage. Venstre hånd "brokker" sig også gevaldigt nu, for mens højre ikke laver ret meget bliver den ekstra belastet. Og det er karpaltunnel syndromet i den ikke glad for, men den må vente til tidligst sidst på sommeren.

Fjorten dage efter

31. maj 2013.

Syningen er væk, men hånden kan stadig ikke bruges til noget.

Det var rart at få syningen pillet op i dag, men jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Jeg havde jo håbet på en smidig og nogenlunde brugbar hånd, men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud.
Såret er ikke groet godt nok sammen i dybden, så jeg gik hjem med besked om ro, ro og mere ro og stadig ingen løft, og slet ingen belastning. Og tro mig: det kan jeg godt se og føle! Nu skal jeg bare lige opfinde hvordan jeg undgår at det åbner sig mere. Hmmmm, måske bare det der med ro og uden løft og belastning. Måske er det så simpelt ;o)

Fem uger efter

22. juni 2013.

I går var der gået fem uger siden reparatioen, og såret er helet fint. Der er ikke længere åbne huller, hverken i selve såret eller i hullerne efter syningen, så nu er der heldigvis ikke længere risiko for infektion. Men det er stadig meget ømt og sårbart, så det der med ikke at bruge hånden for meget giver helt sig selv.

Såret er helet fint.

Jeg indrømmer at forløbet tager længere tid end jeg havde troet, men jeg kan allerede nu sige at det er det hele værd. Det "snurrer" stadig lidt i fingrene, men bestemt ikke mere end jeg fint vil kunne leve med det, hvis det ikke bliver bedre. Det forventer jeg nu også det gør, jeg skal bare blive ved med at være flittig med diverse fingergymnastik - og det bliver man ikke forpustet af ;o)

Venstre hånd er også lavet nu

5. september 2013.

I går var det fjorten dage siden at min venstre hånd blev repareret for karpaltunnel syndrom. Min højre hånd blev lavet for det samme for kun tre måneder siden, så denne gang har jeg været helt forberedt på forløbet. 

21. august 2013:

Efter operationen bliver man sluppet fri med en bedøvet og følelsesløs hånd. Bedøvelsen holder nogle timer, så mærker man at man lever. Den store "komprespølse" kan man tage af dagen efter. 

22. august 2013:

Dagen efter operationen ta'r man det virkelig med ro. Der er ikke så meget at komme efter: den eneste tålelige position er med "poten" i ro - og den vil gerne være opad. Heldigvis var der EM i hestning, så jeg sad og nød bl.a. Digby og prinsessen i deres flotte præstation.

Efter hestningen, og da Anette var kommet hjem fra arbejde, tog jeg den store kompresforbinding af. Lige da jeg så det syntes jeg nok at det havde "sivet"...

...rigeligt. Men efter en gang nænsom vask og diverse, var jeg rolig igen. Og anbefalingen om ro skal vist følges.

24. august 2013:

Tre dage efter operationen ser det helt fint ud, men jeg har også passet på.

31. august 2013:

Ti dage efter operation: jeg er meget tilfreds :o)

3. september 2013:

Et lidt uskarpt billede. Syningen skal piles op i morgen, det bliver dejligt.

4. september 2013:

Fjorten dage efter operation, og syningen er væk. Om et øjeblik ta'r jeg en forsigtig tur med neglebørsten - ahhh det bliver dejligt! Lidt blid håndmassage er vel OK - jeg glæder mig :o)

Tre uger kontra fire måneder

11. september 2013.

Tre uger efter reparation af venstre hånd, og vi døjer med lidt infektion.

For en uge siden blev syningen fjernet efter operationen af min venstre hånd, og nu genkender jeg oplevelsen fra højre hånds tur. Det er nu der ikke er beskyttende bandager, strammende sting som hæmmer og heller ikke længere så meget opbakkende sympati fra omgivelserne.
Og det er faktisk nu det er rigtigt svært: såret klør, operationsområdet gør ondt og der er ingenting til at holde sammen på det hele. Det er nu vi kæmper, hånden og jeg.
Jeg er gået i gang igen i den tro, at jeg kan skåne hånden når det er nødvendigt. Og hånden siger: det gør ondt, du lader mig jo ikke få få den ro som er nødvendig!
Mit svar til hånden (og mig selv) er: vi prøver os frem :o) det skal nok gå.

Kigger vi på højre hånds resultat fra for bare fire måneder siden (foto taget i dag), så er der jo ikke et øje tørt.

Tilbage til galleriet: klik her

..