Fotoarkiv - januar til april 2010

Ny sommersæson

28. april 2010.

Solen skinner, det er lunt, de første bøgeblade har foldet sig ud og den øverste halvdel af "stalddøren" ind til køkkenet står åben...


...og Kelly ser frem til at hans mennesker kommer ud og nyder herlighederne.


Midt i en arbejdspåske

1. april 2010.

Projektet hedder "ny stue" hvilket betyder ødelæggelse af det kendte hundemiljø. Møblerne er flyttet og alt roder med afrevet tapet, spartelmasse, glasvæv, støv og trætte mennesker. Og hundene forstår ikke den måde at holde påskeferie på. Vejret er dejligt lunt, så hvorfor tilbringe så meget tid med at knokle indendørs? Kelly er bestemt ikke tilfreds med situationen, men Luske sørger heldigvis for at der bliver hentet en masse brændestykker i brændestakken, og de ligger nu og flyder overalt.


Kelly har fundet et brændestykke som han demonstrativt gnaver i...


...det gi'r lidt ubehagelige splinter i munden...


...men pyt med det, det gi'r samtidig mulighed for at vise...


...sin uforbeholdne utilfredshed med hele denne "ny-stue-situation" 

Se "ny-stue-projektet": klik her 


Tandbørster til fødselarerne

4. marts 2010.

For et par dage siden kiggede Jens og Birthe forbi i anledning af min fødselsdag. Og med i lykønskningerne havde de også fødselsdagsgaver med til hundene i form af gnave-godbidder udformet som tandbørster.Og man behøver kun at kigge på billedet: det var bestemt en succes.

Kelly med tandbørste
Kelly nyder sin brune "tandbørste"


Den 10. fødselsdag

11. februar 2010.

Kelly 10 år

I dag er det Kellys fødselsdag igen, det er da uhyggeligt så hurtigt tiden dog går. Jeg syntes jo ikke at det er ret længe siden vi fik den der lille frække hvalp hjem, men i dag blev han 10 år. Men han holder sig da stadig meget godt :o)



Nytårstræning

2. januar 2010.

Denne første lørdag i det nye år bød på det skønneste trænings-vintervejr man overhovedet kan tænke sig. Og selv om det var koldt så gjorde sneen, den klare luft og solens stråler at humøret var i top.
Gamle hunde skal også lave noget, og noget af det bedste Kelly ved er at gå spor. Marie havde lagt et godt langt spor til ham denne træningsdag, og Anette lånte kameraet og tog nogle billeder af ham og mig.

Kelly spor 1
Starten af sporet: man skal lige have "snust" sig ind på det...

Kelly spor 2
...men så er det bare med at komme ud over stepperne...

Kelly spor 3
...og når man har fundet en genstand...

Kelly spor 4
...så skal man da ha' en kiks :o)




Tilbage til Kelly's fotogalleri: klik her

..


  


 

 


*** Document made with KompoZer ***