Fotoarkiv - januar til december 2013


To 2'ere

6. oktober 2013.

Weekenden har stået i klubmesterskabets tegn, og her søndag aften hviler både dyr og mennesker efter et par hårde dage som har været fyldt med hund.
I går, lørdag, var ung- og kriminalhundene i ilden, og Anette og jeg havde æren af at dømme dem alle i spor, og tilmed også unghundenes gerningssteder. Og vi så rigtigt meget godt hundearbejde. I dag var det så vores tur til at præstere, Anette og Lazer i patruljeklassen og jeg og Dusty i kåringsklassen. Og sørme om ikke vi kom hjem med hver en 2.-plads.

Efter klubmesterskab
Lazer og Dusty slapper af efter dagens dont.


Strandtur

14. maj 2013.

Vi har sluppet vinteren, og foråret er endelig slået igennem. Nu kan vi ind imellem have døren fra køkkenet ud til gårdspladsen stående "på krog", og det nyder vi mindst lige så meget som hudene.
Men forårets lidt lunere temperaturer betyder også at hundene, lige som vi gør det, smider vintertøjet. De kan bare ikke gøre det sådan fra den ene dag til den anden. De kan ikke blot vælge en tyndere jakke i garderoben, de er nødt til at skifte pelsen. Og jeg skal love for at vores hunde lige nu er i gang med både at skifte pels og smide underuld. Fy-for-pyffer hvor de dog fælder! 
Mens pelsskifte står på har hverken hundene eller støvsugeren det særligt godt. Hundene klør sig konstant - uanset hvor tit vi børster dem - og støvsugeren har vedvarende kvalme på grund af overfyldte poser. Men man kan forkorte denne lidelsesperiode ved at give hundene et bad, og det gjorde vi i dag.
Strandvejret var det skønneste man kan tænke sig, og badevandstemperaturen helt oppe på 10-12 grader. Så kursen blev sat mod stranden ved Bjørnebæk.

Lazer har prøvet det før, og han elsker det: spads og vandpjaskeri, og selvfølgelig boldture på den mest opfriskende måde man kan tænke sig :o)


Så Lazer pisker ud efter den første bold i bølgen blå...


...men han blev vist lidt overrasket hvor dybt vandet er...


...lige her på denne strand...


...og måske også lidt over vandets moderate temperatur.


Det var en lidt betuttet Lazer der steg op af havet efter første udspring...


...men efter en ordentlig rystetur...


...var han straks klar til mere :o)


Og masser af vandture fik han selvfølgelig...


...inden et par hurtige "tørre-ture" oppe på land i solen.


Lazer vandt i dag :o)

21. april 2013.

Anette og Lazer drog tidligt i morges afsted til konkurrence i Vordingborg, og selvfølgelig fik de klap og håb-ønsker med på vejen. Sidst på eftermiddagen kom de hjem til noget nær en kongemodtagelse fra Dusty, og selvfølgelig gav Lazer Dusty lov til spas - sådan er Lazer!


Efter sjov og ballade de to hunde imellem, blev det tid til lidt afslapning...


...og tid til at Lazer fik snuset lidt til dagens vinderpokal.


Og ja: Lazer er stolt og tilfreds med resultatet.

Lazer og Anette vandt i dag oprykningskunkurrencen for patruljehunde om blev afholdt i Vordingborg med 198,9 point ud aftmulige 230 - nærmeste konkurrent opnåede 196,9.


Lazers 4 års fødselsdag...

2. februar 2013.

...i dag blev blandt andet fejret med lørdagstræning, og det var han selvfølgelig ikke ked af. Da vi kom hjem var der et par VM-håndboldkampe i fjernsynet, og mens vi så dem underholdt Lazer sig i olpevelsescenteret for hunde: terrassedøren.


Lazer får en på opleveren mens hans mennesker ser fjernsyn, og efter lidt tid...


...ta'r han sig en lur sammen med Dusty.


Og dagens højdepunkt: aftensmad med fødselsdagsflag til.




Tilbage til Lazer's fotogalleri: klik her

..

  

Lazer-link:

Diverse:
 Lazers forside  
 Lazer's stamtavle 
 


*** Document made with KompoZer ***