19. december 2009.
Vi var bestemt ikke stolte ved situationen da vi lørdag middag begav os sydpå. De sidste dages snevejr og meldinger i radioen om at det var slemt på vejene i netop det område som vores rejesmål gik til, gav os faktisk overvejelser om, om vi skulle udsætte afrejsen en dag.
Men vi valgte at ta' afsted og efter halvanden times tid var vi fremme i Marielyst, hvor vi fik handlet og hentet nøglen til sommerhuset.
Så gik turen videre sydpå og nu var det at vi var rigtigt spændte på, om vi kunne køre helt frem til sommerhuset i Gedesby. Det kunne vi heldigvis og vi var helt fremme ved vores mål tidligt nok til, at vi kunne nå at gå en tur ved stranden med Lazer og Kelly inden det blev mørkt.
Anette ringer til Marie og melder: vi er nået frem.
Og tættere på målet kan man vel ikke ønske sig :o)
20. december 2009.
Efter
en god lang nattesøvn stod vi op til det skønneste solskinsvejr og
efter et dejligt morgenbord med ristet brød og blødkogte æg - og
efterfølgende lidt afslappende læsning ved spisebordet - klædte vi os
varmt på og gik i retning mod vandet.
Vejene i sommerhusområdet er flot dækket af sne....
....og efter bare 200 meter er vi oppe på det Falsterske dige, med mulighed for et hvil.
Der er ikke et "øje" at skue i sydlig retning....
....og det samme er tilfældet mod nord....
....så selvfølgelig får Lazer og Kelly lov til at spurte i sneen.
Oppe fra diget er der stier ned til stranden som lokker....
....og på stranden er det også sjovt at løbe - så sjovt at Kelly løb ud i vandet :o(
Hjemme igen ved sommerhuset hygger Lazer sig i sneen, han kan næsten ikke få nok.
21. december 2009.
I
går eftermiddags ankom Marie og Luske og det gav selvfølgelig anledning
til tidt ekstra "liv" i huset. Lazer og Luske kan næsten ikke lade
hinanden være, så kommandoen "læg dig" bliver flittigt trænet indendørs.
I
morges, lige efter at vi havde spist morgenmad, spadserede der et par
dyr forbi lige uden for vores vinduer - jeg forstår altså ikke hvordan
nogen kan skyde dem!
Efter lidt morgen- og formiddagshygge i sommerhuset blev det tid til en travetur med hundene. Selvfølgelig blev det Falsterske dige målet.Og hold da op hvor både vores hunde og vi nød følelsen af ferie, frihed og storslået natur.
Luske er kommet med i flokken, og han nyyyder at være med.
Luske og Lazer i livlig leg på diget - den ene angriber den anden....
....og et øjeblik efter er det den anden der angriber den ene....
....men et øjeblik efter er der samling på flokken.
Til tider må hundene i snor - her er det Marie og Luske der afprøver en afslappet metode.
Og selvfølgelig må Kelly da lige grave et hul på stranden :o)DDD
22. december 2009.
Snevejr og snefygning var hvad vi stod op til i morges, og det så bestemt ikke indbydende ud. Op ad dagen drog Anette, Marie og Luske afsted til Nykøbing F. for at indkøbe julemaden, mens Lazer, Kelly og jeg blev hjemme og "passede" på huset. Jeg indrømmer gerne hvem der havde den nemmeste tjans - men jeg fik da indstillet kanalerne på fjernsynet mens de var ude i samfundet og vejret.
Lige uden for vinduerne står girllen klar. Men jeg tror nu ikke at vi vælger den, når vi skal tilberede julemaden. Jeg er overbevist om, at vi vælger komfuret i køkkenet. Men den ser da sjov ud derude i sneen.
Efter
nogle timer på de Falsterske sneramte veje og i diverse supermarkeder,
kom Anette og Marie hjem igen, og jeg tror helt bestemt at de har købt
én af hver denne gang. Vi kommer ikke til at mangle noget - og vi kan
klare os i lang tid hvis vi sner inde.
Da alle indkøbene var fordelt
i køleskab, fryser, skuffer og skabe var det tid til en travetur med
hundene på diget. Vejret indbød bestemt ikke til stranden, men hen
under slutningen af turen gik Kelly og jeg alligevel derned. Havet
viste tænder i dag og vinden bed ualmindeligt meget i kinderne.
Sådanne bølger inspirerer....
....til et par billeder....
....og til en tur i spa'en. Og det blev det til - ahhh - men Kelly fik igen ikke lov til en tur.
23. december 2009.
I dag var vores udflugtsmål Danmarks sydligste punkt, som er på spidsen af Gedser Odde. Fra sommerhuset er afstanden dertil langs stranden kun ca. 4 km, men da jeg var lidt usikker på om Kelly ville have godt af både at gå frem og tilbage aftalte vi, at jeg kørte derned i Berlingoen sammen med Kelly, og så kunne vi møde Anette, Marie og hvalpehundene - de tog traveturen langs stranden.
Gedser fyr
Man kan næsten køre helt frem til Danmarks sydligste punkt - faktisk skulle vi kun gå et par hundrede meter, så var Kelly og jeg fremme. Det var jo trods alt en lidt kort gåtur, så vi gik ned på stranden for at gå Anette og Marie i møde. På et tidspunkt mente jeg at jeg måske kunne se dem langt ude i horisonten, men jeg var ikke helt sikker. Vi havde snakket om at de måske ville være nødt til at gå det sidste stykke "inde i land", så jeg valgte at vende om og gik tilbagbe mod sydspidsen. Det viste sig senere at det var dem jeg havde set, men pyt med det, det gav mig tid og ro til at nyde de flotte klinter.
Spidsen af Gedser Odde
Der er mange huller i klinterne - sikkert digesvalers redehuller.
Vi var ikke alene på stranden, også ravsamlere boltrede sig i vandkanten.
Det er bestemt ikke uden risiko at gå på stranden under klinten....
....og nogle steder ser man tydeligt at havet æder sig ind på landet.
Den kolde krig har også sat sine spor her.
Mon denne bunkers engang har ligget inde på land?
På det aller sydligste punkt på stranden fandt jeg en betonhøfte som jeg kunne gå ud på. Der var nu noget specielt ved sådan at stå dér og vide, at skal man tættere på Ækvator så må man på udenlandsk jord.
Udsigt mod vest fra Danmarks aller sydligste høfte.
Udsigt mod nord-øst fra Danmarks aller sydligste høfte.
Danmarks sydligste punkt - oppe bag krattet står Sydstenen.
Da Anette, Marie og hvalpehundene nåede frem var vi selvfølgelig nødt til at forevige denne oplevelse at være så langt mod syd som muligt med nogle billeder ved Sydstenen :o)
Sydstenen på Gedser Odde - Danmarks sydligste punkt
Marie og Luske ved Sydstenen
Anette og Lazer ved Sydstenen
Kelly og jeg ved Sydstenen
(foto: Anette Johansen)
24. december 2009.
Kelly
har fået lidt problemer med hans ører, og vi har desværre ikke
husket at få ørerens med. Så jeg kørte en tur til den lokale
Spar-forretning i Gedesby for at se om de måske havde sådan noget på
hylden. Det havde de dog ikke, så jeg nøjedes med at købe Ekstrabladet.
Nu
var jeg jo ude og køre, så jeg tænkte at jeg ville kigge mig lidt
omkring. Gedesby er en lille landsby og man finder den nemt - man
skal bare kigge efter møllen, når man kommer kørende på E55. Lige nu er
den ved at blive repareret, så jeg er sikker på at den vil ta' sig flot
ud til sommer.
Gedesby mølle
Gedesby kirke
Fra Gedesby kørte jeg "over landet" til Gedser og lige syd for Gedesby kommer man forbi en mærkelig silolignende bygning. Men da vejen op til den var fyldt med sne, droppede jeg at finde ud af hvad det egentlig er. Måske finder jeg ud af det en dag.
I Gedser blev jeg opmærksom på dette lidt misvisende skilt. Det er rigtigt nok med retningen til færgen og til centrum, men det er slut med at tage toget til og fra Gedser. For bare et par uger siden kørte det sidste tog fra Gedser.
Engang kørte togene endda ombord på færgen - nu ender sporene under asfalten.
De sidste år endte togturen her....
....på Gedser "hovedbanegård"....
....hvor man fra ankomsthallen kunne gå direkte ombord på færgerne.
Der var engang....
....også med paskontrol.
Nu må Gedser nøjes med Jernbanemuseum i den gamle remise.
I den gamle stationsbygning har Scandlines billetsalg....
....og færgerne sejler da stadig frem og tilbage imellem Gedser og Rostock.
Gedser har helt sikkert været en driftig by engang, og der er mange bygninger som vidner om det. Nu sker der vist ikke ret meget, man charmerende er den på sin egen måde.
På
hjørnet af Sdr. Boulevard og Havnegade ligger denne flotte bygning fra
1908 prydet med kongekrone, F VIII og KDL. Hvad mon det har været
engang?
Der er helt sikkert en flot udsigt oppe fra tårnet.
Langgade hedder hovedgaden i Gedser. Og lang er den - uden megen trafik.
Gedser kirke ligger ca. midt på Langgade.
Gedser Vandtårn ligger på Danmarksgade og i sommermånederne er det åbent, så man kan komme op og nyde udsigten.
24. december.
Hundene og vi er luftet, juletræet er pyntet og den gode julemad er ved at blive tilberedt. God jul til alle her fra Gedesby :o)
Glædelig jul
Ahhh - flæskesteg og and - julen smager altså godt.
25. december 2009.
I dag gik vi mod nord ad diget langs stranden, op forbi Bøtøgård. Det vakte minder frem om træningsture med hundene, hvor vi har haft lånt et stykke af Bøtø Skov flere gange. Og det vakte også minder om, hvor mange flåter hundene har haft med hjem fra netop denne skov.
Diget nord for Gedesby Strand
Bøtø skov
Bøtøgård
Kelly og jeg sluttede dagens travetur med en tur ned på stranden., Og Kelly var hurtig til at finde en sten som han kunne sprutte med i vandkanten....
...men måske var det lidt for tæt på vandkanten....
....bølgerne var nu også store i dag :o)
26. december 2009.
Vi var tidligt oppe i dag, allerede kl. 7, vi ville nemlig have tid til at nyde morgenmaden inden bilerne skulle pakkes til hjemrejsen. Vi skulle være ude af sommerhuset kl. 10 og vores timing var perfekt. Et kvarter før tid var bilerne startet, og de blev tjekket for sprinklervæske og fik ordnet forruder.
Klar til hjemrejse.
Så der var jo tid nok, også til at jeg lige kunne gå en sidste runde omkring "vores" sommerhus. Det har været et helt perfekt tilholdssted i denne juleferie, og vi kan godt finde på at vende tilbage til dette sted - og dette hus - en anden gang. Helt sikkert!
Ørnevejen 13, Gedesby, 4874 Gedser
Ørnevejen 13, Gedesby, 4874 Gedser
Ørnevejen 13, Gedesby, 4874 Gedser
Efter denne sidste runde omkring sommerhuset (var alle vindurer og døre lukket og var hunde-høm-høm'erne fjernet) var der ikke flere undskyldninger: det var tid til opbrud.
Klokken var 9.56 da Berlingoen vendte "næsen" hjemad - det har været en herlig jul :o)
Tilbage til galleriet: klik her
..