Juleferie 2010, Orø

Hvornår starter julen? Tja, for os startede den i år en aften sidst i september hvor vi surfede lidt rundt på nettet for at se, om der var et sommerhus der kunne friste os til et juleophold. Vi har nogle kriterier som skal være opfyldt når vi lejer sommerhuse til vores ferier: hunde og tobaksrygning skal være tilladt, der skal være brændeovn og opvaskemaskine og området skal indbyde til traveture med hundene. Og kan man så også ta' sig en slapper i et spabad og evt. også i en canser-grill, så gør det bestemt ikke noget.
Vi blev faktisk hurtigt fristet af et hus på Orø og efter blot halvanden times tid, så var det booket og betalt, og vores drømme om jule-øferien startede.



Store rejsedag

19. december 2010.

Berlingoen og Toyotaen blev pakket næsten til bristepunktet med hunde, hundefoder, madskåle, julegaver, lidt fødevarer, sengetøj, håndklæder, skiftetøj, varmt tøj, støvler, toiletsager, læsestof og diverse andre nødvendige pakkenelliker. Jeg er stadig overrasket over hvor mange ting man bare er nødt til at have med, når man sådan skal overleve på en ø i en hel uge.
Klokken halv elleve var vi klar til afrejse, og satte kursen mod Holbæk. Men vi havde kun kørt omkring tre-fire km da jeg blev usikker på, om jeg havde husket at tage oplader og kortlæser til kameraet med. Og da vi ikke var nået længere skønnede jeg, at det var hurtigere at vende om for at se om de lå på deres plads hjemme, end at rode hele bilen igennem. Så vi lavede lige en uvending og kørte hjem igen bare for at konstatere, at jeg åbentbart havde husket at pakke dem. Og så kørte vi igen!
Da vi nåede til Holbæk drejede vi ind til Kvickly og handlede vildt ind af alt hvad vi kunne komme i tanker om af spise- og drikkeligt, som hører julen til - og hvad vi ellers blev fristet af. Og var bilerne ikke pakket inden, så blev de det i hver fald efter det besøg. Så de lå begge godt og tungt på vejen de sidste par hundrede meter ned til havne, hvor de blev parkeret som de to første i opmarchbås 1, og det var hele tre kvarter før færgeafgang. Og de tre kvarter udnyttede vi til at nyde en god kop kaffe og et par risdede hotdogs i Havnekiosken.

Endelig blev klokken kvart i et hvor vi blev vinket ombord på færgen til Orø, og bare fem minutter senere startede sejlturen i det isfyldte farvand. Det var på det tidspunkt at jeg virkelig følte: JULEFERIE :o)


Der var mange fugle på isen, men de valgte at fortrække, når færgen nærmede sig.


Nogle enkelte steder var der lidt åbent vand, og dér var der rigtigt mange fugle.


Isen gjorde det nemt at se sejlruten hele vejen...


...og efter 30 minutter ankom vi til havnen i Brønde på Orø.

Da vi kørte på land fra færgen blev Orø-kortet fundet frem. Det skulle være simpelt nok at finde frem til sommerhuset - lige ud, til venstre, til højre, til højre, til venstre og så skulle huset ligge på "venstre hånd". Kortet gav os også nogle ledende vejnavne, men på grund af de foregående dages dårlige vejr måtte jeg et par gange hoppe ud af bilen for at børste skiltene fri for sne, så vi kunne læse hvad der stod på dem. På den måde kom vi uden omveje direkte frem og kunne låse ind i vores skønne juleferiesommerhus.


Ti minutter i tre tog jeg dette billede af denne skønne udsigt
fra terrassedøren i vores juleferiesommerhus


Trampestier

20. december 2010.

Når man "lander" i et nyt og ukendt område, er der mange ting man skal have placeret i forhold til hinanden. Man skal have "ind under huden" hvor verdenshjørnerne er, og man skal lige danne sig indtryk af en masse nye kendemærker og have dem placeret i forhold til hvor "hjem" er. På Orø bliver man hjulpet rigtigt godt på vej med alle de afmærkede ruter de har lavet, og Anette og jeg valgte i dag at traveturen skulle gå mod østkysten.


Tæt på enden af Bybjerggårdsvej havde vi dette storslåede landskab...


...med udsigt til kabelfærgen mellem Orø og Hammer Bakker.


Lidt længere fremme var vi helt nede i kanten af vådområdet,
hvor vi fik en hyggelig snak med et par af de fastboende.


Efter et stykke tid "forsvandt" trampestien for os og vi var nødt til at fortsætte på egen hånd. Pludselig stod vi med den skønneste udsigt helt til Kyndbyværket... 


...og hvad har vi ellers!

På dette tidspunkt var vi faktisk godt trætte i benene. Vi havde allerede gået langt i høj sne, og vi havde umiddelbart ikke udsigt til "fast" vej. Så vi besluttede at "ta' tyren ved hornene" og gå i så direkte en retning som muligt ud mod Næsbyvej, som kunne føre os til Salvigvej og hjem. Og py-ha-da hvor vi måtte slide for at forcere den halve kilometer...


...inden vi stod med fast grund under støvlerne på Næsbyvej.

I mellemtiden havde jeg fået et opkald fra Marie. Hun og Luske var gået nordpå mod campingpladsen og hendes plan var at runde pynten dér, og så vende snuden hjemad. Men pludselig stod hun ved benzin-tanken Bybjerg, og så blev hun klar over at noget var galt. Heldigvis kunne jeg guide hende godt hjem derfra, og en times tid senere sad vi alle i sommerhuset og hyggede os over denne første dags oplevelser på vores øferie.


Klar til nye udforskninger

21. december 2010.

Det var rigtigt nemt at lufte hundene ved vores sommerhus. Grunden stødte direkte ud til et stort engareal, så det handlede bare om at hoppe i et par gummistøvler og så trampe afsted.


Lazer ta'r sig en snuser for at finde et godt tissested...


...og Kelly følger trop.


Luske er bare lykkelig over at kunne boltre sig på engen og i sneen, han har
næsten ikke tid til at koncentrere sig om snusere og tissesteder.


Dette billede siger alt om "luftepladsen" ved vores sommerhus.
Vi havde det hele for os selv :o)

Efter frokost blev det tid til endnu en udforskning af Orø. Marie og Luske planlagde en travetur sydøstover ned til Bybjerg, og vi andre begav os mod nordøst - op forbi campingpladsen.


Klar til traveturens start - sikke et landskab at begive sig ud i!


Det var nærmest vindstille, og overalt havde vi bare snedækket landskab at se til.


I vådområdet omkring Orø er der en masse fugleliv. Jeg ved ikke om det bare er for at få
gang i blodomløbet - og for at få varmen - men ofte letter de og flyver sig en lille runde...


...og imponerende er det bestemt, når man sådan bliver overfløjet af flokke af gæs.

Der er selvfølgelig erhverv på Orø, og vi kom da også forbi steder hvor vi ikke var i tvivl. Det gav kortvarrigt lidt aroma i den frostfriske luft, men sådan er det - og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg nyder at sætte tænderne i sådan et produkt.


Skiltning fortæller alt (Skovhøjgård)...


...og ganske kort tid efter var vi fri og ude i det åbne land igen (Flenøvej).

Lidt længere fremme mødte vi skiltet til dyreparken og naturskolen, men vi valgte at fortsætte ligeud - og forbi. Et par hundrede meter længere fremme nåede vi til Nørre Stænge hvor også campingpladsen ligger. Og sikke et syn der mødte os...


Sne, is og vinter...


...og Tuse Næs ligger lige over på den anden side.


Vi valgte at fortsætte turen på trampestien...


...og der var virkeligt flot.

Men vores ben blev efter et stykke tid trætte af at gå i den høje sne, så vi besluttede os for at søge "ind i land" for at finde faste veje at gå på. Og på den måde havnede vi lige midt i Dyreparken.


Kameler på Orø, hvem havde troet det...


...og der var langhornet kvæg, strudse, antilopeting og mange andre dyr...


...som vi forsøgte at forstyrre så lidt som muligt. Men denne vædder
kunne jeg bare ikke stå for :o)

Vi nåede hjem igen til sommerhuset midt på eftermiddagen, lige tids nok til at opleve solens sidste stråler i birketræerne på nabogrunden.


Den smukkeste morgen

22. december 2010.

I dag er det årets korteste dag, og indtil nu også en af de koldeste. Klokken kvart over otte gik jeg morgentur med hundene, og jeg skal da lige love for at jeg måtte snappe lidt efter vejret. Temperaturen var på ca. -20 grader og sneen knirkede så meget under støvlerne at jeg måtte stå stille for at høre morgenlydene. Men på trods af kulden, var det en af de smukkeste morgener jeg nogen sinde har oplevet. Der var næsten en halv time til solopgang...


...og månen var på vej ned mod vest...


...mens østhorisonten var i gang med at farves rød af den den opstående sol.

Et par timer senere var månen nede og solen oppe. Temperaturen var steget til ca. -10 grader og det var næsten vindstille. Og det bedste af det hele er jo, at der er tid til at nyde det :o)

Dagens travetur gik vestover og ned til Brønde. Og da vi på vej hjem nåede til kirken i Bybjerg, mødte vi Marie og Luske lige ud for kirken. De havde været en tur i Gamløse og helt nede og se kabelfærgen der sejler imellem Orø og Hammer bakke, og nu var de også på vej hjem.


Udfordrende vejr

23. december 2010.

Vi stod op til en helt anden vejrtype end dagene før. Temperaturen var steget til et par grader under frysepunktet og det blæste en halv pelikan fra nord. Det betød at meget af den sne der havde ligget ude på engarealet, sammen med den nye sne som kom ned fra oven, lagde sig i driver omkring sommerhuset.
Men uanset vejret, så skulle hundene selvfølgelig luftes. Så jeg pakkede mig godt ind i masser af varmt tøj, og begav mig ud i det nye landskab:


Kelly, Lazer og jeg på vej ud på engen.
(foto: Anette Johansen)


Da vi havde fået kæmpet os hele vejen engen rundt...
(foto: Anette Johansen)


...var det tid til lidt spas, så jeg lagde mig i en af driverne...
(foto: Anette Johansen)


...hvor Kelly og Lazer fik lov til at mule mig.
(foto: Anette Johansen)


Faktisk var det ikke koldt sådan at mase rundt i sneen, men nok må være nok...
(foto: Anette Johansen)


...og det måtte være tid til et gruppebillede - syntes jeg. Hundene var ikke enige...
(foto: Anette Johansen)


...Kelly havde fået sne i poterne og ville gerne ind, mens Lazer ville gerne lege mere!
(foto: Anette Johansen)

Luske skulle også luftes, så vi lavede en "bytter". Og da jeg allerede var iført det varme tøj, kunne jeg jo lige ta' en tur mere:


Luske og jeg begiver os afsted...
(foto: Anette Johansen)


...ud på engen hvor der blev niflet og leget i driverne.
(foto: Anette Johansen)


Og da vi kom tilbage til grunden skulle Luske selvfølgelig også have lov til at...
(foto: Anette Johansen)


...mule mig i sneen. Og jeg fik også lov til at mule ham - han fik en ordentlig vasker.
(foto: Anette Johansen)


Luske var lidt mere samarbejdsvillig med hensyn til at få taget gruppebillede...
(foto: Anette Johansen)


...og nu var jeg helt klar til at komme ind i varmen...
(foto: Anette Johansen)


...jeg havde sne både udvendigt på, og inde i tøjet.
Ja selv lommerne var blevet fyldt med sne.
(foto: Anette Johansen)

Julestemningen var begyndt at brede sig i sommerhuset, og den blev hjulpet godt på vej af alle de gode julemelodier i radioen. Marie fandt Tuborg-julehuen frem, og Luske var straks klar til at blive fotograferet igen:


Marie og Luske - julestemning på Orø
(foto: Anette Johansen)

Nogle timere senere blev det igen hundeluftetid, og denne gang var det Anette der iførte sig polarbeklædningen og begav sig ud i vejret. Snedriverne var ikke blevet mindre og det var hundenes legehumør heller ikke:


Anette, Kelly og Lazer...


...maser rundt i sneen.


Men Kelly og hans gamle ben har problemer med at komme igennem de høje
snedriver, og han får sne og is i poterne. Så han vil gerne ind.


Jul og forberedelser

24. december 2010.

Efter et solidt morgenmåltid og lidt formiddagshygge, var det tid til en god juletravetur med hundene. Ruten blev aftalt til en tur ned igennem Bybjerg, en passende tur på omkring fem en halv kilometer. Anette og jeg valgte at gå "mod uret" rundt, og Marie gik den anden vej - "med uret".


Vejene var sådan nogenlunde blevet ryddet...


...men denne bil måtte alligevel opgive at komme igennem.
Den bakkede hele vejen tilbage til Bybjerg.


Nede i Bybjerg var der læ for den stærke blæst, og ca. halvvejs...


...mødte Marie og Luske som netop havde holdt en lille pause ved tanken...


...så nu var de klar til at begive sig hjemad.

Anette og jeg holdt også en lille halvvejs-pause, inden vi begav os videre...


...op forbi skolen...


...og Orø Kro...


...nååå, dér er Orø Kro og Hotel :o)


Overfor kroen ligger kirken selvfølgelig...


...og lige efter kirken kommer man til fattighuset...


...som i dag er indrettet til museum.


Ved siden af fattighuset ligger der en stor sten. Jeg er lidt i tvivl om, om det er den man kalder Orø-stenen. Stor er den i hvert fald, og den kunne give Anette læ så hun kunne få lynet jakken inden...


...vi igen begav os ud i vinden og snefygning lige på tværs af vejen.


Da vi kom op på Næsbyvej fik vi vinden lidt mere ind som modvind. En rigtig kold fornøjelse, men netop på dette tidspunkt begyndte kirkeklokkerne at ringe ind til julegudstjeneste.


Marken øst for vores sommerhusområde havde de andre dage været godt besøgt af en del svaner og gæs. Og i dag var der rigtigt mange - jeg skyder på godt et par hundrede.

Da vi kom hjem igen fra traveturen, var det tid til at gøre klar til juleaften. Risengrøden til risalamanden blev kogt og, traditionen tro, sat til afkøling ude i sneen. Juletræet fik monteret sin fod og blev hentet ind i varmen, og madvarerne begyndte at finde vejen fra køleskabet til komfuret. Og inden længe duftede hele huset af jul.


Portvinen blev fundet frem og "knappet" op.


Rødvinen blev også åbnet - og prøvesmagt :o)


Andebrysterne lå i køkkenvasken og tøede op...


...og juletræet blev pyntet mens der blev set jule-Disney i fjernsynet...


...og stjernen pyntede bestemt på den afbrækkede trætop.

Det var måske ikke det kønneste juletræ jeg har set, men det havde sin helt egen historie. Der var kun ét sted på Orø hvor de solgte juletræer, og den dag Anette og Marie købte det var det faktisk alene tilbage sammen med bare to andre. Og da vi gik forbi stedet her juleaftensdag, stod der på skiltet: Alle juletræer er solgt, vi ses igen i 2011.
Vi havde faktisk nogle juletræslys med, men vi valgte ikke at sætte dem på. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for midt under gaveudpakningen væltede juletræet - den gode gamle juletræsfod brækkede nemlig det ene ben. Hold da op, hvor kom vi dog til at grine :o)


Anette havde det travlt i køkkenet og vi andre havde travlt med at tilbyde at hjælpe...


...og det resulterede i flæskesteg med den fineste sprøde svær, kartofler i forskellige...


varianter, brun sovs, svesker og rødkål. Vi havde også asier, men dem glemte vi i køleskabet. Nej, vi manglede bestemt ikke noget :o)


Sidste dag inden hjemrejse

25. december 2010.

Vi fik lov til at sove lægne, ja faktisk var det os der vækkede hundene i dag, og ikke omvendt. Op ad formiddagen gik Kelly og jeg en tur for at se hvordan vejsituationen så ud i området. Vi skulle jo til at forberede os på hjemrejsen. Umiddelbart så det lovende ud ude på Salvigvej, udfordringen bliver at komme fra Stengårdsvej og derud. Men det er først i morgen.


Og det var klart nok i vejret til at montere den lange linse og ta' et billede af klinten som vi ellers kun havde kunnet skimte de andre dage.

Anette og Marie gik med Lazer og Luske over middag. Jeg valgte at blive hjemme med Kelly, hans gamle ben gider li'som ikke flere snedriver. I stedet gik vi en tur på engen og fik taget en masse billeder af "vores" dejlige sommerhus.


Stengårdsvej 1 har været perfekt til vores juleferie, og vi har nydt hvert øjeblik af opholdet.

Og jeg er sikker på at også hundene har nydt det, i hvert fald er de blevet godt og grundigt forkælet med lange traveture og hundehygge. Og når de blev lagt til afslapning ude i Berlingoen...


...led de bestemt heller ingen nød, vi havde nemlig...


...medbragt denne smarte varmekilde.


Hjemrejse

26. december 2010.

Fem minutter i ti var klokken, da vi kørte fra sommerhuset, og køreturen til færgehavnen i Brønde gav overhovedet ingen problemer. Så i rigtig god tid...


...holdt Berlingo og Toyota klar i opmarchbane 1, klar til at forlade Orø.


Og jeg havde tid til at "knipse" lystbådehavnen...


...mens færgen maste sig igennem isen.

På trods af den megen is ankom færgen rettidigt, og sejlturen til Holbæk varede heller ikke længere end de planmæssige 30 minutter. 


Men så skete det: broklappen ville ikke "gå ned" !!!!


Vi sad faktisk og morede os lidt, mens "kombardu" fór rundt og prøvede alt muligt.


Til sidst havde han da fået kørt broklappen helt op. Men ned ville den ikke!

Lige ved siden af broklappen er der et lille skur hvorfra broklappen kan betjenes manuelt. Problemet var bare, at "kombardu" ikke havde nøglen til skuret. Så dér sad vi i en hel time og ventede på, at han fik hentet den. Men det var selvfølgelig også en måde at få forlænget en rigtig god juleferie på :o)

Resten af hjemrejsen gik "smertefrit" og fem minutter i to rullede op i indkørslen her i Bøgesø.

Er du blevet fristet til en tur til Orø, så se mere på Orøs hjemmeside:
www.oroe.dk
Jeg kan varmt anbefale det :o)



 

Tilbage til galleriet: klik her

 

..


***



*** Document made with KompoZer ***