17. december 2010.
Det var noget af en kold affære at forlade dynens tryghed og varme her til morgen, jeg skal da lige love for at vi får tingene at føle for tiden.
-13,7 er koldt, men faktisk har den været helt nede på -14,4 grader )o:
Da jeg kom hjem fra arbejde lå der en besked i postkassen om, at en pakke var klar til afhentning i det lokale postkontor. Så Berlingoen måtte ud på endnu en tur på de glatte vinterveje, men se lige hvad jeg kom hjem med:
Tiger nr. 1478 af 3200 - se mere på www.wwf.dk
Sidste år adopterede vi en isbjørne- og en leopardunge, og nu har vi altså også en tigerunge som kan blive krammet, nusset og kælet. Det er da bare skønt - og det varmer et eller andet sted (c:
27. november 2010.
De sidste par dage med snevejr har sat sit præg på landskabet, og det ser altså flot ud.
Fuglene er nok ikke begejstrede, de har det koldt og det er besværligt for dem at finde føde. Så de har bestemt ikke problemer med at invadere foderpladsen.
9. november 2010.
Gammelt, nyt og nyere hænger sammen
Dagen i dag var bare ikke min dag! De fleste af os har relationer til arbejde, familie, interesser og så meget andet.
Min
dag i dag har være ramt af negative påvirkninger fra flere af disse
fronter - måske skal jeg...... Eller skal jeg lige finde en hest som
jeg kan klappe?
7. november 2010.
For et par uger siden havde vi et par morgener med rim i græsset og frost på bilruderne. Men det var på hverdage hvor jeg jo ikke rigtigt har tiden til at kunne nyde denne side af årstidens charme. Så da vejrstationen i morges viste -2,9 (samtidig med at det var en søndag uden aftaler), så var det bare med at komme ud og nyde synet, og måske også et forvarsl om vinterens komme.
Der
var rim i græsset, rim på markerne og der var faktisk også lidt is på
marksøerne som er begyndt at komme efter de sidste dages regnvejr. Og
der var rimtåge ude over landskabet.
Og nedfaldsbladene som ligger
overalt havde også lige strammet sig lidt an, de havde påtaget sig en
make-up med rim på kanterne, og var klar til at kunne glimte i solens
lys. Som om deres flotte farver ikke var nok i sig selv.
Efter at have nydt denne smukke efterårsmorgen i fulde drag, pakkede jeg Kelly i Kia'en og kørte på søndags-shopping. Og hvad kom jeg hjem med?
Tja,
lad mig sige det som det er: det blev til en ny støvsuger, og den er
ikke købt i Bilka! De havde ellers reklameret med 40% rabat på alle støvsugere og -poser, hvilket dog ikke viste sig at være tilfældet.
Jeg
forlod Bilka med tanken: her handler jeg ikke mere (det løfte
overholder jeg så nok ikke), men jeg fik i stedet lavet en fornuftig
handel i Skousen. Så nu kan vi rigtigt suge hundehår og andet snavs
igen :o)
3. november 2010.
For
et par uger siden købte vi en ny madras til Kelly, en lækker en af
slagsen med slidstærkt betræk og fyldt med krøyerkugler. Han er ved at
være godt oppe i årene og han skal ligge lunt og godt.
De
første dage var den bestemt ikke en succes, men efter at vi har taget
30 liter krøyerkugler ud af madrassen, går det meget bedre. Jeg tror
simpelthen at den var for stor, høj og uhåndterlig - ikke lige noget en
gammel og erfaren hund gider at beskæftige sig med. Men nu er madrassen
vist taget til nåde, når jeg kommer hjem fra arbejde kan jeg i hvert
fald se at den har været brugt.
Selvfølgelig skal Kelly lige lave en foto-grinmasse, men han har uopfordret...
...lagt sig op på den nye madras. Og det ser da ud til at den kan bruges.
Og mens Kelly ta'r sig en slummer på den nye krøyerkuglemadres snupper Lazer et øjebliks afslapning på den gamle hundeplads under trappen. Og det ser da også ud til at være behageligt :o)
Lazer slapper af under trappen.
Tilbage til galleriet: klik her
..