Alt muligt

Juleferie ved Reersø

21. december 2011.
Vi ankom til vores jule-sommerhus sådan ca. ti minutter i fire denne onsdag eftermiddag, og jeg skal da lige love for at vi blev modtaget med den smukkeste udsigt man kan ønske sig.

Udsigt fra sommerhusets terrasse da vi ankom - lige midt i solnedgangen.

Vi bookede huset i juli, altså allerede inden vores sommerferie, så der har været tid nok til at vi har kunnet glæde os. Ja, faktisk var vi et smut forbi i sommerferien (bare sådan for at "snuse" lidt), så vi har også haft god tid til at skrue vores forventninger op. Og med den flotteste velkomstudsigt man kan ønske sig, blev vores ferie skudt i gang på bedste måde - og husets indretning og stand var bare helt perfekt, så sikke en ferie vi skulle få her.

22. december 2011.
I ugerne, ja sågar månederne, op til denne ferie har jeg jævnligt søgt oplysninger om det område vi skulle besøge. Jeg er slet ikke kendt på denne egn, så google har virkelig stået for tur i min research. Og selvfølgelig har jeg også købt et godt landkort hos Nordisk Korthandel  på www.scanmaps.dk
Så vores første travetur med hundene var selvfølgelig ikke helt tilfældig. Det blev den så måske alligevel, i hvert fald kunne Lazer slet ikke finde ud af at gå ordentligt. Så efter sådan ca. et kvarters tid, besluttede vi os til at vende om og køre til Kalundborg for at købe en snudesele til "køteren". Og som besluttet, så gjort.
Selvfølgelig anede vi ikke hvor vi skulle finde en dyrehandel i Kalundborg, men det viste sig at være yderst simpelt. Man kører bare til centrum, drejer til venstre i et lyskryds, og så ligger der et velassorteret Poppi Dyrecenter på venstre hånd. Det kan da ikke være nemmere :o) og vi fik købt snudeselen til Lazer - og nu vi var i gang, købte vi også en til Luske. Han går heller ikke for pænt!

På returturen holdt vi ind ved Dronningestenen. Jeg har læst om den og sagnet, og da vi var på vores vej mod Kalundborg havde jeg set et vejviserskilt til den. Så nu da vores indkøbstur havde været vellykket, hvorfor så ikke lige snuppe denne seværdighed.

Jeg lyver ikke når jeg siger, at stenen ikke ser ud af ret meget. Men hvis sagnet taler sandt, og det har jeg en fornemmelse af at det gør, så forstår jeg godt at Reersø-folket har fredet denne plet på landkortet.

Ved siden af stenen står der en tavle som beskriver sagnet:

Dronning Margrethe den I. har (måske) hvilet sig på denne sten, da hun skridtede området af.
Sagnet fortæller, at Dronning Margrethe den I. (1352-1412) en gang da hun sejlede gennem Storebælt led skibbrud i frygtenlig stormvejr. Da skibet sank, klamrede hun sig til en planke og drev i land på Reersø. Planken er sener blevet lavet til et bord, og findes i dag på en gård på Reersø (Dronningegården).

Den skibbrudne boede på Dronningegården i 3 dage, mens hun kom til kræfter. Mon ikke den kraftige morgenmad, der bestod af ristede sild og øllebrød, har hjulpet godt til.

Ingen på gården vidste hvem hun var, for dronningen gav sig ikke til kende. Gårdens ejer, Hans Hansen, skulle imidlertid til Kalundborg med et læs brænde og nogle kreaturer, og med ham fik dronningen kørelejlighed. Undervejs "bedede" (hvilede) de ved Ornum. Mens Hans Hansen lod besætningen græsse og fik sig en lille lur, skridtede dronningen et stykke eng af.

Først da de nåede Kalundborg, gik det op for Hans Hansen hvem hans gæst havde været. Her bestemte dronningen nemlig at reersøerne, som tak for deres enestående gæstfrihed mod en fattig og ukendt kvinde, fremover skulle være fri for at betale tiende.
Tillige med skænkede hun dem det stykke jord, hvor hun havde hvilet sig sammen med Hans Hansen - således havde reersøerne altid et bedested (hvilested), når de skulle til købstaden.

Dette var efter landets første lov, og derpå grundedes al ret for Reersø land i tiden efter. Således skriver egnshistorikeren og forfatteren Thorkil Gravlund i sin bog "Reersø Land" om denne episode.
Sikkert er det, at reersøerne senere fik kongebrev på deres rettigheder på græsning på Ornum. Dette kongebrev eksisterer stadig med flere segl påhæftet.

Arealet var afgrænset med et skel-dige. Ved dette dige er der for enden af Dronning Margrethesvej - bemærk navnet - en stor sten tilbage, og det fortælles at dronningen netop hvilede sig på denne sten.
Stenen blev fredet i 1932, ifølge et udskrift fra natyrfredbubgsprotokollen Af teksten i denne protokol fremgår det også, at stenen og et areal på 9 kvardratmeter rundt om stenen er fredet.
Ifølge udskrift fra civilretten i Slagelse står der blandt andet, at denne sten må "ingesinde fjernes, ødelægges eller beskadiges ved udhugning, gravning eller på nogen måde ellers beskadiges".

Under sit besøg i Gørlev i 1995, besøgte Dronning Margrethe den II. stenen. Herunder fortalte hun, at hun havde fået fortalt stenens historie af sin far, Kong Frederik den IX.

Om Dronning Margrethe den I. vitterlig har siddet og taget sig et hvil på stenen, tjaaa? Men den passer altså perfekt til en dronningerøv - jeg har selv prøvet. Jeg sad der godt nok ikke ret længe, efter et øjeblik følte jeg mig godt nok kold på siddefladerne :o)

Mig på dronningestenen
(foto: Anette Johansen)

24. december 2011.
Nogen syntes vi skal have juletræ, sådan er det bare, også selvom vi er i sommerhus. Og hvert år venter jeg spændt på hvad det bliver for et træ vi får, og hvilken tilstand det er i. Det plejer nemlig først at blive købt i aller sidste øjeblik.
I år blev det til et lille fikst et i potte. Og med lidt glimmer, julehjerter og selvfølgelig stjernen i toppen, blev det da også til en rigtig hyggespreder. Og et træ i den størrelse er bestemt rigtigt praktisk når man som vi, har hunde traskende rundt i stuen. Det kan nemlig stå på bordet.

Vores juletræ anno 2011

Da Anette begyndte at tilberede vores skønne julemåltid, sad jeg og nød solnedgangen over Storebælt fra stuen i vores sommerhus - og sikke et julevejr, og sikke en skøn udsigt! Ja, jeg mærkede nærmest en følelse af, at julefreden bredte sig.
Hundene var blevet luftet og lå og småsov på deres deres tæpper, juletræet var pyntet, brændeovnen varmede behageligt og jeg havde lidt vin i glasset. Kan man overhovedet ønske sig mere!

Vores udsigt over Storebælt denne juleaftens eftermiddag...

...hvor broen også var "klar". Jeg håber alle kom godt frem til deres julefamilier.

26. december 2011.
I går havde vi en rigtig hyggelig dag i super selskab. Lisbeth og Brian ankom sidst på formiddagen, og efter en hurtig kop kaffe troppede vi alle op til en dejlig travetur for både hunde og mennesker. Lisbeth og Brian havde taget Lexi med, Marie og Susanne gik med Luske og Anette og jeg var selvfølgelig belemret med henholdsvis Lazer og Kelly. Da vi havde gået et par timer returnerede vi til sommerhuset, og gik så om bord i diverse lækkerier som hører et julefrokostbord til. Jeg kan leve længe på denne hyggelige dag i selskab med ægte venner. Jeg kan få helt lyst til at sige: tak ;o)

Marie, Susanne og Luske brød op i dag, de skulle videre til andre af deres jule- og nytårsaftaler. Men Anette, Lazer, Kelly og jeg fortsatte vores forkælelser i og ved sommerhuset.
Over middag gik vi tur med hundene i det dejlige solskinsvejr. Inden vi vendte snuderne hjemad gav Anette Lazer en god boldtur på strandengen mens Kelly og jeg gik en tur på Mullerup Havn.

Udsigt fra Mullerup Havn til vores sommerhus (hus nr. 2 fra højre)...

...og når man zoomer ind fra samme udgangspunkt kan man rigtigt se hvor skønt huset ligger.

Da Kelly og jeg var færdige med vores havnebesøg, og Lazer og Anette var færdige med deres boldleg, fik hundene lov til at løbe løse rundt på stranden. Selvfølgelig kunne de ikke lade være med at bade lidt i det kolde vand, men ihh hvor de dog hyggede sig :o)

Når Lazer får lov til at løbe frit på stranden, elsker han at fange bølger. Han har...

...ikke helt fundet ud af ulempen ved sådan en "fangst" endnu...

...det eneste han kan gøre ved den, er at synke den. Og det virker...

...ikke til at være helt behageligt. Men har man sagt A må man også...

...sige B! Så han må videre til den næste bølge.

Kelly går op i andre ting end bølger på sådan en strandtur. Han finder...

...hurtigt noget som han kan bære og som han kan "sprutte" med, og i dag...

...var hans udsøgte bytte en sten begroet med blæretang. Bestemt ikke et nemt bytte...

...men når det bliver rystet lidt og bliver lagt ordentligt til rette, magter en...

...erfaren hund selvfølgelig også sådan en "grimmerjas".

Kelly havde sin blæretangbegroede sten, og Lazer havde...

...sine bølger, og vi lod vores hunde more sig...

...i lang tid på stranden, lige foran vores sommerhus.

27. december 2011.
Dagen startede med blæsevejr, regnvejr og sovevejr. Vejr som andre åbentbart finder godt til deres interesser, i hvert fald så det ud til at en surfer hyggede sig gevaldigt i vandet mellem vores sommerhus og Mullerup Havn. Jeg "fangede" ham med linsen fra stuens lune rum, igennem vinduesglas og alt. Jeg havde bestemt ikke lyst til at gå ud!
Surferen boltrede sig i et par timer, og jeg var imponeret! Ikke så meget over hans præstationer - han var mere i vandet end over - men meget over at han vel gjorde det frivilligt. 

Vandleg sidst i december - hmmm, ikke lige min kop the!

Efter morgenmaden lå det li'som i luften at denne dag, vores sidste dag i sommerhuset, mest blev en slapperdag indendørs. Men omkring middagstid kom solen frem, og hundene og jeg dristede os udendørs for at tage lidt billeder af sommerhuset og udsigten.

Udsigt mod nordvest fra terrassen - Reersø kan ses i horisonten.

Udsigt mod vest fra terrassen - Musholm "troner" ret forude.

Udsigt mod nord - Kirke Helsinge Strand.

Den korte sti fra stranden op til sommerhuset - hundene var hurtige til bruge den den modsatte vej, hvis vi ikke holdt skarpt øje med dem :o)

Græsplænen foran sommerhuset var godt og vel angrebet af Mulle, den lignede...

...næsten den vi har i Bøgesø. Er der noget at sige til at vi følte os hjemme?

På bagsiden (østsiden) af sommerhuset var der god plads til bilerne, og lur mig om...

...man ikke vil kunne nyde en kop morgenkaffe på terrassen - altså om sommeren.

Over middag blev planerne om en indendørs slapperdag skrinlagt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vinden havde lagt sig. Vi besluttede os for at køre til Reersø og gå en tur på trampestien som er anlagt der.
Vi ville ikke gå hele trampestiruten (en tur på omkring 9 km), det ville nok være for langt for Kelly. Så vi kørte til Reersøs nordvestlige hjørne og "hoppede" på stien, og gik en dejlig tur mod syd på toppen af klinten ud mod Storebælt.

Klinten er flot...

...imponerende, respektindgydende...

og på det højeste sted omkring 18 meter høj.

Udsigten ind over Reersø fra stien...

...langs klinten er...

...næsten ikke til at slippe.

Og der er den skønneste udsigt ind over landskabet helt til Reersø by.

Når man kommer til Reersø, bliver man måske lidt overrasket over en masse antennemaster som er placeret i det naturskønne område. Og vi mødte da også et sigende skilt på vores travetur, som gav en løftet pegefinger om hvad man må og ikke må i området. Og kort fortalt handler det om, at Lyngby Radio har en hel flok radiomaster stående, som bl.a. kommunikerer med skibstrafikken.

Vi var på travetur så vi havde ingen problemer med at...

...gå ind i området. Men der var godt nok mange antennemaster!

Det har selvfølgelig ikke været uden sværdslag, at Radiostationen i sin tid blev opført på Reersø. Du kan læse en spændende beretning her: Radiostationen på Reersø 

Sådan ca. midtvejs på vores klintetur kom vi forbi et af danmarks mange geografiske målepunkter. Det er selvfølgelig fredet men på et tidspunkt kan jeg da godt forestille mig, at det forsvinder helt af sig selv. Storebælt gnaver sig stille og roligt ind på klinten, og stenen står nu meget yderligt - sådan ca. 3-4 meter fra "afgrunden".

Postamentet på Draget på Reersø er sat i 1880...

...og nu, mere end 130 år senere, står det her stadig. Respekt!

Der findes mere end 330 sådanne trigonometriske målepunkter i Danmark. Selvfølgelig har nogen allerede fået idéen at gøre det til deres hobby at finde dem alle, og fotografere dem. Prøv bare at besøge denne hjemmeside: Postamenter

Vi gik ikke helt ud til Skansen (sydvest-spidsen på Reersø), lyset begyndte at skrue sig ned i en smuk solnedgang, og vi skulle jo også huske på Kellys gamle ben. Men sikke et syn! 

Udsigt fra klinten ud over Reersø's sydvest-spids, Skansen.

På returturen fangede jeg dette billede af Lazer og Anette, og se hvor pænt Lazer går...

...og det gør han selvfølgelig p.g.a. snudeselen - den har allerede været guld værd :o)

På køreturen hjemad blev vi enige om at runde den velassoterede Spar-forretning i Rerresø by for at købe en god øl. Og selvfølgelig havde de masser af Havskum på hylderne.
Så i selskab med to af dem holdt vi ind ved Fårehuset og nød både øl, solnedgang og starten på den sidste aften af vores juleferietur.

Fårehuset - det ligger lige øst for Reersø by, og her kan man f.eks. nyde sin madpakke
i tørvejr, eller man kan nyde sin Havskum udendørs sammen med en smuk solnedgang.

Østsiden af Reersø er meget anderledes end vestsiden. Her hersker de lavvandede
områder med masser af våde og sumpede engarealer.

Og her sad vi så og nød solnedgangen og vores Havskum udendørs - helt uden at...

...fryse. Tænk sig at det kan lade sig gøre på en af de sidste dage i december!
Det var en perfekt og stemningsfuld afslutning på vores skønne juletur.

28. december 2011.
Vi spiste morgenmad, luftede hundene, pakkede bilerne og støvsugede sommerhuset for hundehår. Vi køber altid slutrengøring med, når vi lejer sommerhuse, vi vil trods alt aflevere i fornuftig stand. Kl. ca. halv ti var vi klar til at afgang, og vi aftalte at Anette kørte direkte hjem i Kia'en, mens jeg klarede nøgleafleveringen.
Jeg havde begge hundene med i Berlingo'en: Lazer i hundekassen bagerst i bilen og Kelly lige bag forsæderne. Og jeg vil huske denne køretur sammen med Kelly som den bedste af alle. Han var glad, jeg var glad - og vi havde netop haft en perfekt uge sammen.

Jeg vidste godt at denne juletur nok var Kelly's sidste, og det fortalte jeg ham vist også lidt om på køreturen hjemad. Men han var frisk og fræk, så jeg havde bestemt ikke regnet med at vi skulle tage endelig afsked med ham blot to dage senere.

Tilbage til galleriet: klik her

..