Alt muligt
Zoo i København 2013
6. august 2013.
Dagen var udset til vores sommerferieudflugt til Zoologisk have i København, og vejrudsigten havde lydt på overskyet og måske endda lidt regn. Men sådan blev det ikke, solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen lå på over 25 grader. Så vi fik set en masse dyr som dasede i sommervarmen ;o)
Zootårnet er næsten 50 meter højt og fra den øverste platform, 43,5 meter over Frederiksberg Bakke, er der en fantastisk udsigt over København, ja endda helt til Sverige i klart vejr. Vi gik ikke derop i år, men det gør mere en 40.000 hvert år. Vi nøjedes med at nyde synet af dette flotte bygningsværk, som har været zoo's vartegn lige siden det blev inviet i 1905.
Vi ankom omkring kl. 13.30 så vi kunne lige få et hurtigt smugkig i det nye anlæg, Den Arktiske Ring, inden løverne skulle fodres. Og selvom løverne ikke virkede særlig sultne, var det sjovt at se hvordan de skiftedes til at erobre forskellige dele af byttet.
En af sidste års unger har fået sig et hesteben...
...og hanløven overvejer hvad han måske kunne tænke sig.
Lidt senere er de to sidste-års unger i gang med en ny lækkerbidsken...
...som så deles med en voksen hun...
...som ikke har den store appetit, så ungerne får lov til at æde.
Hanløven har fået fat i hestebenet...
...men heller ikke hans appetit er stor...
...så en af de "små" får lov til at luske af med det...
...og i et hjørne af løveanlægget ligger den gamle hunløve og passer på...
...hendes to små unger som kæmper med et kødben.
Efter løvebesøget gik vi igennem det Sydamerikanske område hvor vi bl.a. mødte lama og mara. Jeg har altid holdt mig lidt på afstand af de der lamaer, jeg indrømmer gerne at det er fordi jeg er bange for at de vil spytte efter mig. Men maraen derimod kan jeg næsten ikke stå for. Den er i familie med marsvin, har en højde som minder om en schæferhunds, men den vejer kun 8-9 kg. Et facinerende lille dyr.
Lama guanacoen - mon den kan finde på at spytte på mig?
Den fine lille Mara med sine tynde, tynde ben.
Da vi nåede hen til tigeranlægget var der en lille smule aktivitet blandt ungerne. Men ikke mere aktivitet end det rakte til, at to af dem flyttede sig hen i klumpen af de sovende voksne tigere. Så faldt der ro på igen.
Et par af de fire sløve tigerunger beslutter sig til...
...at flytte sig helt hen til (ca. 6-7 meter) de sovende...
...voksne tigere. De lod sig dog ikke mærke meget af de nyankomne...
...kun en enkelt vendte sig lidt om på ryggen. Så dasede de videre.
På "bagsiden" af tigeranlægget bor leoparderne og dværgodderne. Det var ikke nemt at få øje på leoparderne, de holdt vist siesta og hyggede sig i varmen, mens de holdt sig pænt skjult for os. Men odderne derimod: hvorfor ikke posere lidt, og lege linselus :o)
Leopard, godt gemt af trådhegn, grene og blade.
En livlig odder stiller sig op i sin våde pels...
...og gør sit bedste for at se godt ud. Eller måske vejrer den blot i vinden efter mad?
Da vi kom til elefanthuset, var hunelefanterne og dette års elefantunge i det indendørs anlæg. De havde netop søgt efter foder som børn og barnlige sjæle havde gemt til dem tidligere på dagen, og nu gik de egentlig bare og ventede på at blive lukket ud igen. Men de måtte lige vente til dyrepasserne blev færdige med at rydde lidt op efter dem udendørs.
Man kommer tæt på elefanterne i det indendørs anlæg, men vil man tage fotos...
...af "hele" elefanter skæmmer afspærringerne hele tiden motivet.
Indedørsanlægget er ikke egnet til vue igennem linsen...
...men man kan da ikke lade være med lige at "skyde" lille Khao Sok :o)
Da vi havde set på hunelefanterne i deres indendørs anlæg, gik vi ud og besøgte gode gamle hanelefant Chieng-Mai. Han kom til Zoo i København kun 3 år gammel helt tilbage i 1962, men han er heldigvis ikke ældre end at han stadig er i vigør. Han er faktisk far til lille Khao Sok, som vi lige havde set tumle rundt indendørs :o)
Chieng-Mai går alene - det gør hanelefanter også i ude i naturen. De er kun sammen...
...med hunelefanter, når tid er. I mellemtiden kan han hygge med bl.a. sandbadning.
Vi stod et godt stykke tid og forventede at hunelefanterne blev lukket ud...
...men måtte i første omgang nøjes med at betragte deres fodaftryk fra tidligere.
Da vi kom tilbage nogle timer siden gik de alle og hyggede...
...med aftensolen og pillen bark af de friske grene...
...som var lagt ud til dem. Det er altså en ret effektiv næse (snabel) de har.
Og deres fødder - forestil dig lige at op til 5 tons bliver "trykket af" på sådan en fod!
Et par af elefanterne havde stadig energi til lidt pindetyggeri, men for andre var...
...der vist ved at være udsolgt efter en lang dag. Kungrao stod og slumrede...
...mens lille Khao Sok sov trygt under hans mor.
Fra elefantområdet gik vores vej gennem "Norden". Ulvenes anlæg er under ombygning for tiden, så dem så vi ingen af. Jeg håber at de holder ferie et dejligt sted, og at de bliver glade for det nye anlæg som bliver klar til dem i efteråret. Men synet af en moskusokse er da også imponerende.
Moskusoksens pels gør det svært at bedømme dens egentlige størrelse, men se lige hvor store dens "fødder" er!
Da vi kom frem til søløverne var der vild aktivitet, og en farlig larm fra deres råberi. Jeg ved ikke om de lige var blevet fodret, aktive var de i hvert fald.
Det var svært at tælle hvor mange søløver der egentlig var...
...men fire stk. tror jeg.
Og larmede det gjorde de, samtidig og på skift lagde an til...
et gevaldigt "råb".
Da vi senere på dagen kom tilbage til søløverne var der mere end ro...
...de sov.
Lige ved siden af søløverne boltrer pingvinerne sig. Hos dem er der altid liv, både på land og i vandet. Det er jo en fugl, men flyve kan den kun under vand.
På land er pingvinerne noget kluntede og dér bruger den vist mest vingerne...
til at holde balancen med.
Mange af pingvinerne lå og solede sig i dag, og når de blev for varme...
...tog de blot et hovedspring ud i vandet.
Og når de er i vandet er de...
...slet ikke kluntede mere. Her kommer deres vinger helt til deres ret...
...og pingvinerne manøvrerer lynhurtigt og prævist - vandet er vist deres rette element.
Jeg håber det er planen at den gamle isbjørnegrotte, som nu står tom, skal inddrages til de brune bjørne. Deres forhold er lidt små syntes jeg. Men på trods af små forhold...
...ser bjørnemor nu glad nok ud. Og det gør...
...hendes unge også.
De hygger og nusser...
...selvom ungen vist gerne ville...
...have haft lidt mere.
Hanbjørnen derimod gad ikke publikum i dag...
...han havde gemt hovedet under en sæk og sov. Og når bjørnen sover...
...kan man rigtigt få mulighed for at imponeres over...
...dens enorme poter.
Sæler, søløver og pingviner: de er alle sjove at se på land, men det er i vandet de rigtigt kommer til deres ret. Og i Zoo i København har man virkelig mulighed for at opleve begge dele.
Efter solbadning er denne sæl på vej ned i vandet...
...og straks er den smidig og adræt. Man kan da kun blive...
...helt glad i låget.
Første spadestik til Den Arktiske Ring blev taget i oktober 2010, og i februar i år blev dette imponerende anlæg åbnet for publikum.
Udefra passer byggeriet godt ind i haven, og det virker tillokkende at gå ind i det.
Når man kommer ind kan man ikke blive andet end...
...overvældet af disse helt nye vinkler...
...at
opleve isbjørnene på. Det er simpelthen ubeskriveligt - læg også mærke
til isbjørnen i øverste højre hjørne af dette foto: den er i gang med
at æde :o)
Og i den udvendige del af anlægget kommer isbjørnene også...
...virkelig til deres ret.
Tillykke til jer isbjørne, i fortjener...
...disse skønne omgivelser, og vi takker...
...for at få lov til at kigge på jer.
Abegrotten med bavianerne er stadig den samme, præcis som jeg husker den helt tilbage fra jeg var barn. Oplevelserne er også de samme hver gang jeg besøger den: tankevæggende.
Hierarki og rangorden...
...loppepilleri...
...socialt samvær...
...nysgerrighed...
...og yngelpleje. Fascinerende!
Når
man besøger Zoo i København skal man huske at sætte god tid af til også
at besøge den del af haven, som ligger i Søndermarken. Man kommer nemt
derover via tunnelen under Roskildevej. Jeg tænker faktisk at jeg vil
begynde dér, næste gang jeg kommer forbi.
Skyggerne
var ved at være lange, da vi nåede over i Søndermarken, og det gjorde
ikke området mindre smukt. Men det betød desværre at vi ikke fik set
næsehornene, de var gået i stald, og girafferne fik vi også kun rigtigt
at se i deres stald. Men så var der da heldigvis alle de andre :o)
De sjove kenguruer har nogle mærkelige proportioner både når de ligger...
...sidder...
...og hopper - det er jo et dyr som ikke kan løbe ;o)
Og kattelemuren fra Madagaskar er godt hegnet ind med trådhegn.
Flodhestenes anlæg i den sydligste ende af Søndermarken, er et besøg værd i sig selv. Det blev åbnet i 2007, og det fortjener at blive fremhævet som bl.a. det nye elefantanlæg og Zoo's nyeste skud på stammen: Den Arktiske Ring.
Flodhesten vejer 2,5 - 3 tons, men på trods af vægten og de korte ben...
...kan den faktis løbe helt op til 30 km/t.
Og den er en god svømmer...
...som hurtigt kan komme...
...på land hvis den vil. Så tag ikke fejl af den ;o)
Alt mens vi var på besøg i flodhestenes område, lå ungen og sov på øen midt...
...i deres indendørs anlæg. Og da de voksne var færdige med at æde...
...tog de sig også...
...en lur. Se sover gerne under vand, de tar lige luft ind hvert 3.-5. minut.
Den ene flodhest var nu lidt smart, den hvilede sit store hoved på...
...maven af en anden flodhest, så...
...den havde hele tiden snuden...
...over vandet.
Der findes ikke to zebraer med ens striber, deres striber er som vores fingeraftryk. Der findes mange dyr med striber, men hver gang jeg ser en zebra kommer jeg til at spekulere over, hvorfor der ikke findes ternede dyr.
Fin zebra med sine helt egne striber...
...og et afslappet zebraføl - som forhåbentlig er tilfreds med de striber den nu har fået.
Zebramangusten har også striber, men de syntes ikke helt så unikke. Lige da vi kom til deres anlæg, som primært består af en lille bakke med en masse ind- og udgangshuller, var der ikke en eneste at se. Men pludselig myldrede de ud - og så var der pludselig mange.
Zebramangust - pudsigt lille pelsdyr.
Jo, vi så da andet end pattedyr i Zoo - bland andet pingvinerne. Vi så f.eks. også en masse skovspurve (ikke skovspurve) ved spisestederne, en and med ællinger i elefantområdet, et par krager hos moskusokserne, og vi da også denne...
...stork - og den er da også så fin :o)
Girafferne var desværre gået i stald, da vi nåede frem til savannen i Søndermarken. Men vi kom da alligevel tæt på dem, bare indendørs. Og dette dyr, verdens højeste, er altså også prægtigt indendørs.
Der skal høj indhegning til girafferne, og selv...
...den liggende unge rager godt op i "landskabet". Og til sådan et højt dyr...
...skal "madskålen" selvsagt højt i vejret ;o)
De sidste dyr vi kiggede på i Søndermarken, inden vi gennem tunnelen returnerede til Zoo-haven nord for Roskildevej, var et par dyr med lidt drabelige navne. Måske er de slet ikke så slemme som navnene byder dem.
Sabelantilopens
gevir forklarer nok navnet, men det må da være upraktisk. Den kan
selvfølgelig nok klø sig på ryggen med det - og stange kan den sikkert
også.
Tasmansk
pungdjævel! Der gik lang tid før vi "fandt" den i dens anlæg, og jeg
måtte strække mig mere end på tæer, for at få et billede af den.
Da vi kom tilbage til Zoo nord for Roskildevej, var der ikke megen energi tilbage i dyrene - og heller ikke i os. Og kamelerne syntes også at slappe af efter endnu en dag.
Kamel
med flotte pukler. Men hvem gider at se på kameler? Alle ser dem på
deres ferier, og jeg er lige ved at tro at børn kender kamelen bedre
end koen!
Inden vi forlod Zoo og kørte
hjemad, sad vi et kvarters tid og nød edderkopaberne. De er bare så
adrætte, og svære at fange med linsen i svagt lys.
Edderkopaber leger styrkekamp...
...og varmer op til...
...lidt akrobatik...
...måske bare til ære...
...for os - Zoo's publikum.
Vi vinkede farvel til Zoo ca. 19.30, og da vi en times tid senere landede hjemme, skulle vores egen lille dyrepark selvfølgelig lige fodres af. Og så blev der tid...
...til bålsted og mange tanker om dyr. Og også om deres fremtid!
Tilbage til galleriet: klik her
..
***