5. juni 2014.
Vores udgifter til fuglemad overstiger for tidet hundenes foderbudget, men det er det hele værd. Lige nu myldrer det på foderpladsen med unger og voksne fugle, som nyder godt af et nemt måltid. Og vi nyder hele sceneriet.
Hunspætten flyver i pendulfart mellem reden og mejseboldene...
...solsorten æder først lidt selv...
...og samler så en madpakke til ungerne som netop er hoppet af reden.
Musvitten kommer forbi og forsyner sig, inden den igen jagter insekter til ungerne i reden...
...og gulspurven er også en hyppig gæst.
Fasanhannen kommer og går som det passer ham, hans harem passer jo ungerne...
...og så er der alle skovspurvene med deres unger. De kan godt spise selv...
...men det er altså hyggeligt at blive fodret af forældrene...
...som nyder at kunne vedligeholde kropsvægten med fedt fra mejsekuglerne.
Og denne krageunge vil så frygtelig gerne også være med. Men det må den ikke, siger de stygge mennesker inde i huset. Kragerne gør det bare alligevel når de kan se deres snit til det. Og de har næsten lært sig at være helt stille så vi ikke opdager dem!
Tilbage til galleriet: klik her
..